Saturday, March 10, 2007

Er de unge voldelige?

ER DE UNGE VOLDELIGE?
På denne plads opstår en lille citatsamling som afspejler de unges holdning til vold og hærværk som politisk udtryksmiddel. Det er bloggerens håb at der med tiden bliver længere og længere mellem nye ytringer af denne art:
Politiken.dk 14.03.07
I forbindelse med en planlagt indsamling til fordel for ofrene for hærværket i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69: "Optøjerne har ikke været anført af en mindre kerne af kriminelle elementer", understreger ungdomshus-brugerne i en pressemeddelelse. Hærværket blev ifølge den begået af 'flere tusind unge'. "Vi ønsker på ingen måde at tage afstand fra vores ulykkelige kammerater, men blot at vise en forståelse og medfølelse med de mennesker, der uskyldigt er kommet i klemme i konflikten", hedder det.
Politiken.dk 10.03.07
»Man bakker op om hinandens kamp«. Sådan kritiserer Mads Clausen, der er talsmand for Initiativet for Flere Ungdomshuse, de deltagere, der under en demonstration lørdag tog afstand fra vold. »Man tager ikke afstand fra nogen aktionsformer. Man kan aktionere på den måde, man synes er rimelig«, siger han og afviser pure at tage afstand fra den vold og de voldsomme ødelæggelser, der har ramt Nørrebro og Christianshavn.

Tuesday, March 06, 2007

HVOR GÅR GRÆNSERNE FOR DET LEGITIME?

I det offentlige rum brydes holdninger af enhver art. Man har frihed til at ytre sig (men ikke ret til at blive hørt), endda selv om det man siger, udfordrer det bestående samfund. Nogle synes f.eks. at opkrævning af skatter er tyveri, og det må de gerne hævde, selv om samfundet som vi kender det, bygger herpå.

Spørgsmålet om Jagtvej 69 og et fremtidigt ungdomshus deler Københavns befolkning, og snart sagt ethvert tænkeligt synspunkt er for længst formuleret og kommenteret til bevidstløshed. I den ophedede debat kan man imidlertid overse at ikke alle synspunkter er legitime. Det er f.eks. ikke legitimt at hævde, at vold og hærværk er et naturligt politisk udtryksmiddel som enhver frit kan gøre brug af alt som situationen byder. Det er heller ikke legitimt at hævde at personer som man er uenig med, kun på eget ansvar kan færdes i bestemte geografiske områder.

Ikke desto mindre hører man igen og igen repræsentanter for brugerne af det tidligere Ungdomshus på Jagtvej 69 gøre netop det, f.eks. ”Jan”, der i Politiken om Ruth Evensen siger: ”Men jeg vil sige, at hvis hun tror, hun skal gå fredeligt rundt på Nørrebro, så kan der være nogle, som ved synet af hende vil reagere uoverlagt”. Et andet eksempel kunne være at aktivisterne fra Ungdomshuset direkte adspurgt om deres holdning til urolighederne i forbindelse med rydningen 1. marts 2007 konsekvent svarer at ”enhver vælger at aktionere på sin måde”, eller at spørgsmålet i den aktuelle situation er ”irrelevant”.

I begge tilfælde er grænserne for det legitime klart overskredet. Ruth Evensen kan som alle andre borgere færdes hvor hun vil, og hvis nogen forulemper hende, er det ikke en ”uoverlagt reaktion”, men en kriminel handling, som gerningsmanden alene står til ansvar for. Hvad urolighederne i forbindelse med rydningen angår, er vold og hærværk ikke en gyldig ”aktionsmåde”, og spørgsmålet om hvorfor nogle aktivister alligevel valgte den, er i høj grad relevant, uanset om der er tale om meningsløse bølleoptøjer eller et velorganiseret forsøg på at udøve pression på politikerne.

Man kan ikke både være en del af samfundet og sætte sig ud over samfundets regler og love. Man kan ikke både være musikelskende teenager og brostenskastende autonom. Offentligheden må forud for enhver diskussion af etableringen af en erstatning for det tidligere Ungdomshus på Jagtvej 69 forlange at brugerne deler sig efter overbevisning. Med andre ord må den del af de unge, som faktisk bare gerne vil have et sted at være hvor de kan udfolde sig kreativt uden støttepædagog, revidere deres selvopfattelse og ændre deres retorik på afgørende punkter. Spørgsmålet er om de er parat til det?